| Publikationer: Nyheder
        og seneste udgivelser Danske kirker Hikuin Monografier Hugo
        Matthiessens Danmark Romanske
        Stenarbejder Tværfaglige
        Vikingesymposier Dansk
        Tidsskrift for Museumsformidling P.S. Kirkearkæologi
        i Norden Forside |   
		Middelalderens Kirkelige Indvielsesritualer Liturgiske 
		tekster, Genstande og Bygninger 
		Bogen præsenterer, hvad vi ved om en række af middelalderkirkens 
		væsentligste indvielsesritualer – både hvad angår de benyttede tekster 
		og de anvendte genstande. Teksterne (ved Knud Ottosen) har for fleres 
		vedkommende ikke været publiceret før i dansk oversættelse. Genstandene 
		(ved Jens Vellev) findes på museer og i kirker rundt om i landet. I 
		bogen behandles især de i alterbordene nedlagte små beholdere med 
		relikvier. Udgivelsen er resultatet af forfatternes mangeårige Interesse 
		for emnet.
 Knud Ottosen (1937‑2023) var universitetslektor i kirkehistorie, 
		dr.theol., ved Aarhus Universitet. Han beskæftigede sig gennem hele sin 
		karriere med middelalderkirkens liturgiske tekster. Dette udmøntede sig 
		blandt andet i udgivelsen af Notmarkmanualet i 1970 og i disputatsen The 
		Responsories and Vesicles of the Latin Office of the Dead fra 1996.
 
 Jens Vellev (f. 1945) er tidligere universitetslektor i middelalder- og 
		renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet. Han grundlagde i 1974 
		Forlaget Hikuin, som bl.a. har stået bag flere 
		arkæologisk/kulturhistoriske tidsskrifter og genoptrykte hovedværker 
		inden for dansk kirkearkæologi. Desuden var han initiativtager til 
		genoplivningen af den middelalderlige saltudvinding på Læsø (1991) – og 
		desuden til Middelalderåret 1999 og Renæssanceåret 2006, begge med 
		talrige bogudgivelser og udstillinger over hele landet.
 
 
 
 
        
        
          |  |  
          | 
							
							| Bogen er udgivet af Forlaget Hikuin. Den er på 480 
							sider. Prisen er kr. 350 inkl. moms. Dertil kommer forsendelsesomkostninger.
 Bogen kan bestilles på mail til Forlaget Hikuin 
							eller hos Museumstjenesten
 
 |  
											|  | 
 Forlaget Hikuin
 Moesgård Allé 20
 DK - 8270 Højbjerg
 Telefon: 29 92 75 73
 e-mail: "jens.vellev@youmail.dk"
 | Forlagets bøger udsendes fra 
											institutionen: 
 Museumstjenesten
 Vinkelvej 11
 DK-8620 Kjellerup
 e-mail: "mtj@museumstjenesten.com"
 
 Museumstjenesten modtager også 
											bestillinger på forlagets andre 
											udgivelser.
 |  |  Denne side er sidst opdateret 
		den 
        08. november 2024 09:47 |